mandag den 13. september 2010

En uge i skole.. og så KONCERT!



Så er den første uge i en belgisk skole overstået og det har for det meste været en succes. Folk hjælper mig og jeg prøver så vidt det er muligt at deltage i deres samtaler, på trods af mit meget ringe ordforråd. Skolen er faktisk ikke så hård, som jeg havde regnet med, men det er stadig enormt hård, da undervisningen naturligvis er på fransk. Selv det meste af engelsk timen foregår på fransk :(

Skolen slutter alle dage kl. 16.00, undtagen onsdag, hvor man har fri kl. 12.00. Jeg elsker onsdag! Torsdag har jeg to timers Etude lige inden frokost. Har man Etude samles man i en sal, for at lave lektier. Er der ingen lektier, så laver man ikke noget. Jeg kan også godt lide torsdag. De andre dage derimod er en smule for lange. Jeg kan følge med de videnskabelige fag, men når det gælder historie og fransk, har jeg ingen anelse om, hvad det er, de snakker om. Men det skal nok komme.

Fredag og lørdag var der rock koncert i byen og Marco og Mireille gav mig et kort, så jeg kunne komme gratis ind begge dage + en ekstra person. Jeg tog der ind med en pige, der hedder Maëlan (hun var også med ude at bowle), nogle af hendes venner og en til pige fra min klasse (en tredje Amadine)

Koncerten var rigtig fed, men det var lidt svært at forstå hvad folk sagde, fordi der hele tiden var musik i baggrunden. Efter koncerten tog vi hjem til Maëlan, hvor vi sov 5 personer i et lidt for lille telt. 3 timers søvn i koldt telt er ikke nok, så jeg havde en ret dårlig morgen dagen efter.



Hen på eftermiddagen tog jeg over til en af nærliggende byer, hvor der bor en udvekslingsstudent fra Finland. Det var enormt hyggeligt, for hun gennemgår jo det samme som mig og det er dejligt at have en at snakke med. (vi snakker for det meste engelsk sammen) Udover det skinnede solen, dejligt meget, så det var bare om at udnytte det gode vejr.



Til aften tog jeg igen til koncert og det var endnu federe end dagen før, fordi jeg kunne genkende folk, jeg havde set dagen før og tale med dem. Dog tog jeg tidligt hjem, fordi jeg manglede søvn.