mandag den 27. september 2010

Walibi



Lørdag og søndag d. 25. og 26.
Om morgnen kom Mirjam (finsk udvekslingsstudent) forbi, for hun skulle køre med os til Walibi (forlystelsespark i Bruxelles), hvor vi YFU havde arrangeret et arrangement. Uheldigvis regnede det en del, men ellers var det hyggeligt. Jeg prøvede, for første gang, forlystelser med lup og lignende, og jeg elsker det. Der var både lup forlæns og baglæns. (jeg sidder bagest i vogn nr. 3, bagfra)
Efter at have været i Walibi viste familien mig noget af byen og derefter overnattede vi på en hotel. Til aftensmad fik jeg selvfølgelig ’des moules’ (muslinger). Dagen efter blev også brugt på at se så meget af Bruxelles som muligt. desværre regnede det meget af tiden og jeg glæder mig enormt meget til at opleve byen i tørvejr, for selv i regnvejr elsker jeg den. Hver anden butik sælger chokolade eller vafler og udover det er der mange små hyggelige butikker. Vi var blandet andet inde i et par ‘second-hand’ boghandlere, hvor jeg fik købt to bøger, til under halv pris af, hvad jeg tidligere på ugen havde købt én bog for.
Vi så også smukke huse og var på et naturhistorisk museum.

tiden flyver afsted

Fredag d. 24.
Jeg har nu været i Belgien i 1 måned! Puuha.. tiden flyver af sted! Jeg var til mit første rigtig spejder møde/møde med Pio’erne og det var egentligt ikke særligt interessant. Inden mødet var jeg sammen med Maëlan og Marie (to piger fra skolen) og det var rigtig hyggeligt! Jeg havde også min første prøve i dag. Den var i matematik og jeg håber det gik godt, men jeg har lidt på fornemmelsen at jeg har misforstået noget, for jeg blev først færdig.

Svampe II



Mandag d. 20.
Efter skole var jeg ude og samle svampe med familien og en ven af Lucas, som også bror til en af mine venner. Vi fik samlet en del og spiste dem dagen efter. Efter at have samlet svampe viste familien mig et sted hvor man havde udsigt over hele byen.

Familiefest


Søndag d. 19. sep.
Hele familien Pignon var samlet til familiefest i byen og der var mange mennesker. Rigtig mange!

søndag den 19. september 2010

frikadeller og spejder



I går var jeg til mit første spejder møde og det var egentligt meget hyggeligt! Vi startede ud med at spille nogle spil og sådan noget, og bagefter gik var der en slags ceremoni, for det var i dag at nogle af dem der havde været Scout blev Pio. Jeg har fået lov til at starte som Pio, fordi jeg kender de andre. Til slut tog vi på 'cafe' hvor jeg prøvede at spille en slags billard, men der er ikke rigtig billard. Ligesom bowlingen der heller ikke var rigtig bowling! Det var sjovt, men jeg tog tidligt hjem, fordi jeg skulle til kæmpe familie fest dagen efter.



Torsdag d. 16 lavede jeg frikadeller og flødestuvet spinat.. og pomfritter. Det gik egentligt meget godt og smagte næsten som i Danmark. familien har en friteuse, til at lave pomfritter i, men vi spiser dog ikke ret mange. Efter at have lavet pomfritter, lugter absolut ALT af friture og lugten bliver hængende længe.

mandag den 13. september 2010

En uge i skole.. og så KONCERT!



Så er den første uge i en belgisk skole overstået og det har for det meste været en succes. Folk hjælper mig og jeg prøver så vidt det er muligt at deltage i deres samtaler, på trods af mit meget ringe ordforråd. Skolen er faktisk ikke så hård, som jeg havde regnet med, men det er stadig enormt hård, da undervisningen naturligvis er på fransk. Selv det meste af engelsk timen foregår på fransk :(

Skolen slutter alle dage kl. 16.00, undtagen onsdag, hvor man har fri kl. 12.00. Jeg elsker onsdag! Torsdag har jeg to timers Etude lige inden frokost. Har man Etude samles man i en sal, for at lave lektier. Er der ingen lektier, så laver man ikke noget. Jeg kan også godt lide torsdag. De andre dage derimod er en smule for lange. Jeg kan følge med de videnskabelige fag, men når det gælder historie og fransk, har jeg ingen anelse om, hvad det er, de snakker om. Men det skal nok komme.

Fredag og lørdag var der rock koncert i byen og Marco og Mireille gav mig et kort, så jeg kunne komme gratis ind begge dage + en ekstra person. Jeg tog der ind med en pige, der hedder Maëlan (hun var også med ude at bowle), nogle af hendes venner og en til pige fra min klasse (en tredje Amadine)

Koncerten var rigtig fed, men det var lidt svært at forstå hvad folk sagde, fordi der hele tiden var musik i baggrunden. Efter koncerten tog vi hjem til Maëlan, hvor vi sov 5 personer i et lidt for lille telt. 3 timers søvn i koldt telt er ikke nok, så jeg havde en ret dårlig morgen dagen efter.



Hen på eftermiddagen tog jeg over til en af nærliggende byer, hvor der bor en udvekslingsstudent fra Finland. Det var enormt hyggeligt, for hun gennemgår jo det samme som mig og det er dejligt at have en at snakke med. (vi snakker for det meste engelsk sammen) Udover det skinnede solen, dejligt meget, så det var bare om at udnytte det gode vejr.



Til aften tog jeg igen til koncert og det var endnu federe end dagen før, fordi jeg kunne genkende folk, jeg havde set dagen før og tale med dem. Dog tog jeg tidligt hjem, fordi jeg manglede søvn.

mandag den 6. september 2010

Første skoledag!


Klokken 8.15 skulle min årgang mødes i et særligt lokale, hvor vi fik vores skema og blev delt ind i klasser.

Jeg kendte en pige fra min klasse på forhånd, men det var stadig enormt svært at snakke med folk. bl.a. pga. sproget!

Første time var matematik på højt niveau (jeg har snakket med skoleinspektøren og i morgen skal jeg have det på et lavere niveau). Derefter havde jeg science på højt niveau (fysik, biologi og kemi) også svært at følge med. Så historie og til slut fransk.

fredag den 3. september 2010

Slikmund

Bowling!


I går var jeg ude at bowle, eller noget der minder om, sammen med nogle af Violettes venner. Det var rigtigt hyggeligt, selvom jeg har svært ved at følge med i deres samtaler. Jeg var også på markedet i byen med Mireille.

I dag skal jeg til fest i en af de nærliggende byer, sammen med Mirjam (finsk udvekslingsstudent fra YFU) og hendes værtsfamilie.

Onsdag var jeg til atletik med Lucas og det var virkeligt sjovt. Der var en masse i alle mulige forskellige aldre. Jeg spring længdespring og løb. I morgen er der atletik igen.

onsdag den 1. september 2010

Huset




Svampe





Tirsdag d. 31. august
Jeg startede dagen med at løbe en tur sammen med Amadine, en pige som jeg skal gå i klasse med. Vi spiste frokost sammen og tog også ud og handlede det jeg skulle bruge til skolen.

Butikken klons har udsalg, så vi skulle sende invitationer ud til deres kunder. Det er et kæmpe arbejde, fordi de har rigtig mange!

Efter at have ordnet invitationerne, tog Marco, Mireille, Caroline, Lucas og mig ud til en skov for at samle svampe. Det var enormt hyggeligt og det var dejligt varmt i går. Vi fandt mange svampe og de er alle sammen til at spise.