Familien Pignon


I byen Vielsalm skal jeg bo hos en familien Pignon. Familien består af to forældre og 3 børn. Lukas på 10 år, der går til svømning, bueskydning og atletik. Caroline, på 9 år, der går til moderne dans og klaver, og Violette, på 18 år, som også er på udveksling med YFU. Hun skal rejse 6 måneder til Sydafrika og kommer hjem i januar 2011.

Forældrene Marc og Mireille arbejder hjemme og har deres egen tøjbutik. butikken hedder Klons og har en hjemmeside på nettet.

Undervejs i mit ophold i Belgien, skal jeg skifte værtsfamilie. Det skal jeg fordi min nuværende værtsfamilie skal rejse til Mellemøsten 3 - 4 måneder. Familien vælger også selv den nye værtsfamilie, så jeg er helt rolig.

Skolen jeg kommer til at gå på hedder Institut du Sacré Coeur (ISC) og det vil tager ca. 10 minutter til fods at komme i skole. Jeg skal gå i 5ème "général".

Jeg får mit eget værelse, med eget badeværelse og familien har fortalt, at deres onkel går på jagt og gerne vil tage mig og børnene med en dag! weeeeee..

Jeg har skrevet med familien via mail og jeg glæder mig såååå meget til at komme afsted!!